Virksomheden - den lokale smedje

Egtved Smedje A/S er en autoriseret GVS-/blikkenslagervirksomhed med afdelinger i Egtved og Gadbjerg i det sydlige Jylland.

Opstart i 1877
Virksomheden kan dateres tilbage til 1877, hvor navnet var Egtved Smede- og Maskinforretning. Per 1/8 1977 overtager forhenværende ejer Ole Dahl virksomheden og ændrer navnet til Egtved Smedje. I 1981 flytter virksomheden adresse til vores nuværende: Aftensang 16a i Egtved.

Den 1/5 1993 overtager vi Egtved Blikenslagerforretning og åbner samtidig en mindre afdeling på Langgade 27 i Gadbjerg for at udvide vores arbejdsområde og tilgodese vores mange trofaste kunder, der bor i og omkring Gadbjerg.

I efteråret 2015 ændres firmanavnet til Egtved Smedje A/S, VVS & Blik, for at sætte tydeligt fokus på de områder, vi er specialister inden for.

Gennem tiden har Egtved Smedje gennemgået flere forandringer, men vi har altid bestræbt os på at levere en høj grad af service til vores kunder.

Daglig ledelse
I dag er virksomheden et aktieselskab med navnet Egtved Smedje A/S, VVS & Blik, og ejes af autoriseret GVS-installatør Kenni Dahl. Firmaet fremtræder som en moderne og effektiv håndværksvirksomhed med stort fokus på den enkelte kundes ønske og med miljøet som en vigtig parameter i valg af løsningsmulighed.

Vores moderne servicevogne er udstyret med et stort udvalg af de mest gængse varer, således at vi kan udføre de oftest forekommende opgaver på stedet.

Vi har et godkendt kvalitetsstyringssystem som serviceres af Q-kontrol. Kenni Dahl tegner firmaet som teknisk ansvarlig med hensyn til kvalitetsstyring.

Håndværkergaranti
Egtved Smedje A/S er tilknyttet Håndværkergaranti. Håndværkergaranti er et økonomisk sikkerhedsfundament, når der arbejdes for private forbrugere. Garantien sikrer, at en privat kunde, der indbringer en sag for Håndværkets Ankenævn og får medhold, får rettet det fejlbehæftede arbejde. Læs VVS branchens standardforbehold her.

 

Alle rettigheder forbeholdes © 2015
Blog om byggeri Cookies politik